Weichsel er arkitekten bag det danske landskab
Selvom Weichsel (Wisła) er navnet på Polens hovedflod, er ordet i dansk sammenhæng uadskilleligt forbundet med den sidste istid. Det var nemlig i denne periode – fra for ca. 115.000 til 11.700 år siden – at Danmarks geografi blev mejslet ud af enorme ismasser.
Den store opdeling: Hovedstilstandslinjen
Det mest centrale element i Danmarks geologi fra Weichsel-perioden er Hovedstilstandslinjen. Omkring for 22.000 år siden nåede den enorme skandinaviske iskappe sin maksimale udbredelse i Jylland.
Isens kant stoppede ved en linje, der går fra Bovbjerg ved Vesterhavet, bugter sig ind mod Viborg og knækker derefter mod syd ned gennem Midtjylland mod den tyske grænse. Denne linje deler Danmark i to vidt forskellige landskaber:
1. Det vestjyske fladland (Uden for isen)
Vest for linjen nåede isen aldrig frem under den sidste istid. Her finder vi:
- Bakkeøer: Rester fra den forrige istid (Saale), som er blevet slidt ned af vind og vejr gennem tusinder af år.
- Hedesletter: Da isen stod stille ved Hovedstilstandslinjen, fossede enorme mængder smeltevand mod vest. Vandet medbragte sand og grus, der blev aflejret og dannede de flade, sandede sletter, vi kender som f.eks. Karup Hedeslette.
2. Det østdanske bakkeland (Under isen)
Øst for linjen (og på alle øerne) lå isen tungt over landskabet. Da isen endelig trak sig tilbage, efterlod den:
- Morænebakker: En blanding af ler, sand og sten, som isen havde skubbet foran sig eller ført med sig. Det er grunden til, at jorden på Sjælland, Fyn og i Østjylland er langt mere frugtbar end i Vestjylland.
- Tunneldale: Store dale skabt af smeltevandsfloder, der løb under isen med et enormt tryk. Gudenådalen og de jyske fjorde (som Vejle og Mariager Fjord) er klassiske eksempler på dette.
Efterspillet: Da Danmark blev landfast
Da Weichsel-istiden sluttede for ca. 11.700 år siden, skete der to modstridende ting i Danmark:
- Landhævning: Da den enorme vægt fra isen forsvandt, begyndte selve jordskorpen at hæve sig (især i Nordjylland). Det er derfor, man i dag kan finde gamle havskrænter langt inde i landet i Vendsyssel.
- Havstigning: Alt det smeltede isvand fik verdenshavene til at stige, hvilket senere dannede bælterne og Østersøen og gjorde Danmark til et ø-rige.
Arven fra Weichsel i dag
Vi mærker stadig Weichsel-istidens betydning i vores hverdag:
- Landbrug: Forskellen på de fede lerjorde på Sjælland og de sandede jorder i Vestjylland dikterer stadig, hvad de danske landmænd dyrker.
- Råstoffer: Vores grusgrave, hvor vi henter materiale til veje og bygninger, ligger typisk de steder, hvor Weichsel-isens smeltevand aflejrede store mængder sten og grus.
- Natur: Nationalpark Mols Bjerge er et af de flotteste eksempler på et “dødishul-landskab”, skabt af efterladte isblokke fra Weichsel-tiden.