Lucifis er fortællingens mest komplekse og frygtindgydende skikkelse. Han startede som et af Nisselandets største håb, men hans vej førte ham væk fra de gamle traditioner og ind i et mørke, der skabte en helt ny og berygtet race: Nåsåerne.
En kriger med et mærket ydre
Lucifis skiller sig markant ud fra alle andre nisser. Han er en sand kæmpe: Skallet, enorm af bygning og dækket af svulmende muskler. Hans mest karakteristiske træk er det dybe ar, der løber vertikalt ned over hans ene øje.
Dette ar er et minde om hans heroiske fortid, hvor han i en episk kamp reddede rensdyr og store forhistoriske dyr fra hensynsløse jægere. Det, der engang var et symbol på mod og beskyttelse, er i dag blevet et tegn på den vildskab og de mørke kræfter, der gemmer sig bag hans blik.
Jalousien over ”Den store bog”
Selvom Gammel Nok og resten af Nisserådet engang så ham som en naturlig arvtager, blev Lucifis langsomt fortæret af jalousi. Han kunne ikke acceptere, at den lærde Longjohn holdt “Den store bog” og dens magtfulde hemmeligheder skjult for ham. Drevet af en umættelig grådighed og følelsen af at være hævet over nissenes love, valgte han at bryde med alt, hvad rådet stod for.
Manipulationen af Miriam og fødslen af det onde
Lucifis’ farligste våben er ikke hans enorme fysiske styrke, men hans evne til at manipulere. Ved at udnytte Miriams grænseløse naivitet og kærlighed, skabte han en splittelse i selve hjertet af Nisselandet. Da han endelig gav efter for sit indre mørke, transformerede han sig til den første Nåsåer og trak Miriam med sig i faldet.
Hvor Middeldahl kæmper for at bevare balancen med sin mistelten, kæmper Lucifis nu for at vælte den gamle orden og skabe en verden styret af egoisme og magtbegær.